torsdag den 9. august 2012

Bolig inspiration - Old School

Et af mine mange ynglings sites på nettet er dette. Jeg elsker at kigge på hjem, og finder især disse hytter meget inspirerende. Måske fordi jeg elskede at læse "Det lille hus på prærien" da jeg var barn? :)
Tænk at nogen mennesker vælger alle moderne hjælpemidler fra, og i stedet lever med stearinlys og vandkloset - jeg tror ikke at jeg kunne på længere sigt! En uge eller to - klart, men flere år? Næppe...
  Kunne I? :)





onsdag den 8. august 2012

Kataloger

Iboligen.dk er en ny hjemmeside hvor forskellige bolig kataloger er samlet på et sted. Super smart!
Jeg elsker at bladre dem igennem og blive inspireret, og lige nu er der 294 danske kataloger at bladre igennem. Luksus!
Det er vist meningen at iboligen.dk på sigt skal blive en hjemmeside hvor man også kan købe produkterne. Det bliver interessant at følge udviklingen!




lørdag den 4. august 2012

Cykler = Kærlighed

Så er sommerferien ved at være forbi, og meget snart kommer efteråret, som forresten er min über ynglings årstid. Jeg elsker at dagene bliver mørkere og koldere, for så skal stearinlysene tændes og plaiderne findes frem!

I løbet af ferien har jeg fået arbejdet en delt, prøvet at blive klogere angående uddannelse og fremtid, og så har jeg været på en skøn tur til Frankrig. 

Og så lige en lille imaginær tur i gennem cyklens historie fordi jeg for det første: Er på udkig efter en ny hurtig cykel. For det andet: Er en sucker for historie. Og for det tredje: Har en kæmpe kærlighed for cykler! Græder stadig over min høøøøjt elskede Batavus (kendt under navnet "Black Beauty") som blev stjålet for snart 3 år siden! 

Så hvis du har en Batavus 10' Cambrigde Spirit stående i garagen, og du alligevel tænker på at sælge den, så giv lige et vink ;)