Om hvorfor det er svært at være 21 år...

Jeg har prøvet at tage det som det kommer. At søge ind på det man nu har lyst til, blive optaget, startet, været glad i starten, ikke så glad efter et par måneder, været virkelig trist efter et halvt år, for så at stoppe igen.

Det er egentlig fint nok, fortryder ikke mine valg. Kan bare ikke overskue at vælge forkert igen. Især ikke at skulle forklare hvorfor man pludselig er gået fra universitet til irma.. Men hvor er det svært! Jeg vil jo bare så gerne vælge det rigtige, altså...

Har brugt mange timer de seneste par dage inde på ug.dk og optagelse.dk. Har stadig ikke sendt min ansøgning afsted. Vil ønske jeg kunne snakke med nogen om det, nogen som kunne bekræfte mig i mine valg. Men det er jo kun tiden som kan vise om jeg tager de rigtige beslutninger.



Kunne godt bruge et skud selvtillid lige nu. Må nøjes med noget åndsvagt hvidt skrift på en ækel gul farve. Men det er vel bedre end ingenting :D