fredag den 11. februar 2011

Tanker



Er lige kommet hjem. Har brug for ro. Energikontoen står i minus, lever på overtræk. Dagene er fuld af arbejde, venner og glæde. Har virkelig alt hvad jeg har brug for, undtagen søvn.

Kom ind gennem hoveddørene for 20 minutter siden, ikke bare én, men to højlydte fester kom mig i møde. Den ene skyldige er min nabo, den anden min genbo. Har ikke noget i mod fester, kun dem der kommer når man har været vågen siden kl. 5.00.

Har slukket lyset, taget nattøj på, gemt mig i sengen, sat Søren Huss på. Nu krydser jeg bare fingre for at jeg ikke skal tisse. Er velsignet med toilet på gangen, klods op af døren til festen. Den dør som konstant står åben. Kan ikke overskue at skulle hilse på fulde mennesker, iført nattøj og natbøjle. Det vil være akavet og ømt.

2 kommentarer: